Kontakt os på 76 10 40 60
Tlf tid: man - tors 8.00 - 12.00
Email: info@kirurgiskcenter.dk
ÅREKNUDER
Hvad er åreknuder?
Åreknuder er synlige, snoede og udvidede vener (blodårer) på benene, som buler ud under huden. Venerne (blodårerne) på benene er blodkar, der fører blod i opadgående retning tilbage til hjertet. Vener har såkaldte veneklapper så blodet kun kan løbe én vej. Åreknuder opstår når veneklapperne ødelægges, og blodet ikke kan strømme tilbage som normalt. Blodet vil hermed ophobe sig i benet og øge trykket. Herved opstår de tydelige snoede vener på benene.
Hvorfor får man åreknuder?
Åreknuder er arveligt, og kan derfor ikke forebygges. Dine åreknuder kan derfor ikke løbes eller trænes væk. Ca. 25% af alle mænd og kvinder i Danmark har åreknuder, dog forekommer de hyppigst hos kvinder.
Åreknuder, der er kommet igen
Aareknudecenter København er også specialister i behandling af åreknuder, som er komme igen.

Miriam
"Utrolig søde læger - og personale i øvrigt.
Kan kun anbefales.
5 stjerner herfra med tak"
Jane
"Super personale, alt gik fantastisk.
I dag er der gået 13 dage og jeg har genoptaget min karatetræning på 80% - så det er rigtig godt"
Lise-lotte
"Rigtig god behandling - Personalet er behagelige og imødekommende.
Kan varmt anbefales"
BEHANDLINGSMETODER
Der findes forskellige behandlingsmetoder til behandling af åreknuder. Speciallægen vurderer altid ud fra det individuelle tilfælde hvilken behandling, der er bedst og giver det flotteste resultat. Vores speciallæger har mange års erfaring og laver tilsammen over 1000 behandlinger om året – du er derfor i trygge hænder.
Laserbehandling
Laserbehandling er den hyppigst anvendte behandlingsmetode i dag og har afløst åben kirurgi. Behandlingen er yderst skånsom, udføres i lokalbedøvelse og er derfor smertefri.
Lokalresektioner
Synlige åreknuder på benene fjernes smertefrit i lokalbedøvelse gennem minisnit på 2- 3 mm.
Minisnit heler af sig selv.
Skumbehandling
Skumbehandlingen anvendes ofte som supplement til laserbehandling til behandling af synlige åreknuder.
Åreknuder kan være årsag til følgende:
Åreknuder er en langsomt fremadskridende sygdom, som rammer 25% af befolkningen. Åreknuder vokser og udvikler sig med tiden, og gener forværres. Det er derfor vigtigt at søge behandling så tidligt som muligt.
-
Kramper og Uro
Åreknuder kan forårsage uro, kramper og kløefornemmelser i benene om aftenen og natten. Derudover kan åreknuderne være ømme og forårsage hævelse af benet.
-
Smerter/svien
-
Trætte og/eller tunge ben
Der kan forekomme tyngde- og/eller træthedsfornemmelser i benene. Disse symptomer vil oftest forekomme, hvis man har stået op i en længere periode.
-
Hudkløe, Hudeksem og Misfarvning af hud
Åreknuder er årsag til skællende eksem, misfarvning af hud og hudkløe. Huden på benene får ikke den næring, den har behov for, når man har åreknuder.
-
Bensår og blødning fra åreknuder
Huden bliver dårligere til at hele sig selv, og vil i nogle tilfælde slet ikke hele, hvorefter der opstår bensår og blødninger.

OFTE STILLEDE
SPØRGSMÅL
Hvornår skal man behandle åreknuder?
Det anbefales at få fjernet åreknuder hvis de er generende, men det er altid en god idé at blive undersøgt hos egen læge, hvis du har mange gener (kramper, uro, smerter, hudkløe)
Har du bensår, som ikke heler op, skal du altid kontakte din læge.
Er der gener efter behandlingen?
Når åreknuderne fjernes, vil der komme blødning under huden. Du må derfor forvente gul-blå-sorte misfarvninger af huden og eventuelt mindre ømme blodansamlinger. Dette vil forsvinde af sig selv i løbet af nogle uger til få måneder. Blødning ud gennem forbindingen forekommer sjældent. En evt. blødning kan standses ved at binde noget stramt om benet og lægge sig med benet opad.
Mindre følenerver løber ved siden af åreknuderne i underhuden og kan påvirkes ved operationen. Der kan derfor forekomme områder på benet med nedsat eller ændret følesans. Generne svinder ofte igen i løbet af nogle måneder.
Infektion såvel som blodpropper forekommer yderst sjældent. Dette forebygges ved, at du bevæger dig og bruger støttestrømpen.
Skal jeg komme til kontrol efter behandlingen?
Kontrol efter behandling er normalt ikke nødvendigt, men aftales ved operationen, når det er ønskeligt. Du er altid velkommen til at få en kontrol ved behov.
Skal jeg være sygemeldt efter behandlingen?
Sygemelding efter behandling af åreknuder er ikke nødvendigt ved behandling med skum og laser, dog kan det være en god idé at holde fri dagen efter ved behandling med lokalresektion.
Kommer åreknuderne igen?
I ca. 10% af tilfældene kan åreknuder komme igen indenfor et år. Dette er arveligt betinget. Kirurgisk Center Møn har tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at behandle åreknuder, der er kommet igen efter tidligere behandling.
Hvornår kan jeg køre bil?
Du kan køre bil med det samme ved skum- og laserbehandling. Ved behandling med lokalresektion skal du have chauffør med og må selv køre bil dagen efter.
Hvornår forsvinder de sidste hårde knuder under de små minisnit?
Knuderne forsvinder af sig selv i løbet af uger til få måneder.
Hvornår må jeg bade?
Du må tage brusebad, når forbindingen er fjernet. Du bør undgå karbad, spabad og svømmehal indtil såret er helet. (ca. 14 dage)
Hvornår kan jeg begynde på sport igen?
Mærk selv efter, hvornår du er klar til fysisk træning. Som regel kan det genoptages efter1 uge.
Skal jeg tage min vanlige medicin?
Du skal tage din sædvanlige medicin, med mindre du er blevet oplyst om andet ved forundersøgelsen. Det gælder også blodfortyndende medicin.
Kontakt os
ADRESSE
Aareknucenter København
Peter Bangs Vej 7A, 2. sal
2000 Frederiksberg
ÅBNINGSTIDER
TELEFONTIDER
Praktisk information
Reception: Du finder bygningens fælles reception i indgang 7A hvor vores venlig receptionist kan oplyse om hvor man finder Aareknudecenter København (åbent alle hverdage fra 8.30-15.00 )
Parkering: Du finder betalingsparkering lige foran døren ved indgang 7A. Brug en af de 5 betalingsapp som fremgår på parkeringskiltene på pladsen eller køb en gæste-parkerings-billet i receptionen i indgang 7A eller i kantinen i 5B, pris 60 kr for 24 timers parkering.